Nørre Vosborg

Unikke punkter

Nørre Vosborg er en af de få velbevarede herregårde i Vestjylland - 22 km vest for Holstebro. Nyåbnet maj 2008 til møder, konferencer, kurser, ophold, fester og overnatning.
"Nørre Vosborg er stedet hvor man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse." H.E. Nørregaard-Nielsen.
Kulturen er i højsæde på Nørre Vosborg og du vil som gæst få mange kulturelle oplevelser. F.eks. et foredrag, en ballet eller et teaterstykke, som kan gøres til en del af opholdet på Nørre Vosborg.

Værelser/forplejning

På Nr. Vosborg findes der 56 komplet nye dobbeltværelser (heraf 5 suiter) i forskellige kategorier. Alle værelser er nyindrettede og indrettet i et nordisk/italiensk inspireret design. Der er udgang til terrasse/balkon fra de fleste værelser. Alle værelser er med gratis trådløst Internet, adgang til kaffe/the samt B&O fladskærms TV. Herudover findes der multisal med plads til 280 personer, to festsale med plads til 140 personer i hver samt riddersal og en række herregårdsstuer. Der findes også 5 deciderede mødelokaler. I lokalerne er der gratis trådløst internet. Standard AV-udstyr er overhead, flip-over, whiteboard og storskærmsprojektor.

I ”Ide Lange Huset” i borgen er indrettet restaurant i den hyggelige ”Kuskestuen” og den lidt større ”Borgstuen”. Der er plads til godt 90 gæster. Køkkenet tager udgangspunkt i det moderne danske/skandinaviske køkken. Alt bliver tilberedt fra bunden og bruger kun de bedste og helst lokale råvarer. En middag på Nørre Vosborg er en oplevelse og rejse ud i madkunst. A la carte kortet skifter hver måned. Om sommeren kan man opleve udeservering såfremt vejret tilllader det.

Fritidsaktiviteter

Gåruter: Omkring Nr. Vosborg er der rig mulighed for gåturer. Gå en tur og fornem, hvordan inspirationen kommer helt af sig selv, når øjnene først falder til hvile langt ude i horisonten.
Løberuter: Omgivelserne på Nr. Vosborg indbyder til en dejlig løbetur. Planlæg din egen tur og udforsk omegnen på egen hånd.
Park/have: Der findes et dejligt haveanlæg omkring Nr. Vosborg. Således en voldgrav som omkranser den gamle hovedbygning.
Terrasse: Der er udgang til egen terrasse/balkon fra de fleste værelser på Nr. Vosborg.
Vand (hav, søer etc.): Nr. Vosborg er placeret mellem hav og hede. Tæt på Vestkysten - Danmarks rå og inspirerende kyst.
Historie
Nørre Vosborgs historie går ca. 700 år tilbage i tiden. De første skriftlige beretninger om Nørre Vosborg er fra 1299, hvor der fortælles om en herregård med navnet Osborg. Os betyder åmunding eller udløb af vand. Herregården Osborg lå dengang ved Gammel Å's udmunding sydvest for den nuværende placering og dermed tættere på Nissum Fjord. I tidens løb har mange forskellige slægter ejet Nørre Vosborg herregård. Niels Bugge er den første ejer, der er beretninger om. Han var blandt de ledende jyske stormænd og blev dræbt i 1359. Varslet om "manden fra nordvest svøbt i en blå kappe, der ville få tårnet til at hælde" stammer fra Niels Bugges tid. Varslet blev til virkelighed i 1532, hvor en stormflod næsten skyllede herregården over ende. Herregården blev flyttet til den nuværende placering i 1552 i Knus Gyldenstjernes ejertid. Af øvrige ejerfamilier kan nævnes Linde Leth (1707-1778) og Tang-familien (1783-1946).

H.C. Andersen boede på herregården i 1859 (5/7 til 20/7). I H.C. Andersens eventyr "Historie fra klitterne" ses det, at han var meget inspireret af Peder Tangs fortællinger om turen til Husby Klit.
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg
Klik på fotoet for at forstørre det

Book et arrangement ved at vælge fra droplisterne øverst til højre
Kategori
Produkt
Døgnmøde med plenumlokale, grupperum & brug af standard AV-udstyr. Arrangementet indeholder: Isvand & frugt i mødelokalet, formiddagskaffe/the inkl. brød, frokostbuffet inkl. 1 øl/vand, eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage/bolle, 2 retters menu fastsat af vores køkkenchef inkl. 1 øl/vand eller 1 gl. vin, aftenskaffe, ophold 1 nat i enkeltværelse med morgenmad. Pris opgivet inkl. moms pr. person.
Pris DKK EURO  
Deltager 1.886,00 253,00