Vindeholme Slot

Unikke punkter

Lej Vindeholme Slot beliggende i den idylliske, lollandske Vindeholme skov med udsigt over Østersøen.
På Vindeholme Slot er der kælet for stedets barokstil og stedet er nænsomt tilpasset vor tids kultur med moderne faciliteter.
Vi modtager kun ét hold mødedeltagere ad gangen - det giver ideelle betingelser for firmaer, der ønsker et uforstyrret ophold.

Værelser/forplejning

Vindeholme Slot har 9 nyrenoverede værelser og mødelokaler til maksimalt 20 personer. Værelserne er fordelt med 5 dobbeltværelser med bad, 3 dobbeltværelser med håndvask og 1 enkeltværelse med håndvask. Der findes i alt 17 sovepladser på Vindeholme Slot. Internet adgang i alle værelser.

Kok Susanne Bruun er uddannet på Store Kro i Fredensborg, og har bl.a. arbejdet for Rasmus Bo Bojesen på Axeltorv. Susanne Bruun tilbereder al maden ud fra den filosofi, at de rigtig gode og sunde råvarer smager af mere! Hun bestæber sig på enkle og delikate tallerkenanretninger med et spil af farver, så alle sanser bliver mætte. Køkkenet kan benyttes til teambuilding ("kokkeskole"). Forhør nærmere om pris.

Fritidsaktiviteter

Cykler: Der er mulighed for cykelture på diget fra Naksov til Rødby. Cykler kan lejes.
Golf: Vindeholme Slot ligger ca. 15 km fra Vestlollands Golfbane.
Gåruter: Omkring Vindeholme Slot er der rig mulighed for gåturer i skoven og ved stranden samt på diget fra Nakskov til Rødby.
Løberuter: Omgivelserne på Vindeholme Slot indbyder til en dejlig løbetur. Planlæg din egen tur og udforsk omegnen på egen hånd.
Skov: Vindeholme Slot ligger i den idylliske, lollandske Vindeholme Skov blandt egetræer og lindetræer. Skoven går helt ud til kysten. Store gamle egetræer og underbeplantning af lind gør skovområdet til et af Danmarks største samlede arealer med småbladet lind, hvis oprindelse stammer tilbage til ”lindetiden” for ca. 6.000 år siden. 
Tennis: Bag ved en stor rhododendronbeplantning på Vindeholme Slot ligger en tennisbane med grusbelægning.
Terrasse: Nyd udsigten fra terrassen på Vindeholme Slot. Kombinationen af skov og strand er speciel skøn, da det giver et fantastisk lys.
Vand (hav, søer etc.): Vindeholme Slot ligger med udsigt over Østersøen. Der er 800 meter til stranden.
Historie
For knap 100 år siden - i 1910 - blev Vindeholme bygget midt i den småbladede lindeskov, 15 km. syd for Nakskov på Vestlolland. Baggrunden for placeringen var et godt forhold mellem to brødre. I 1891 erhvervede Grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror Grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Da Grev Ferdinand ikke kunne finde en passende ejendom, blev han og broderen enige om, at han købte en del af ejendommen Rudbjerggaard.

Grev Ferdinand Reventlow valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. Huset blev tegnet af Arkitekt H. C. Amberg. På trods af Grev Ferdinands ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I dag drives ejendommen af Gustav von Rosen, som er stedsøn af Einar Reventlow, en grandnevø af Ferdinand Reventlow.
Vindeholme Slot
Vindeholme slot
Vindeholme Slot
Vindeholme slot
Vindeholme Slot
Vindeholme slot
Vindeholme Slot
Vindeholme slot
Vindeholme Slot
Klik på fotoet for at forstørre det

Book et arrangement ved at vælge fra droplisterne øverst til højre
Kategori